Nykøbings gamle kirkegård gemmer på et hav af fortællinger om kendte og knap så kendte nykøbingensere, der har deres sidste hvilested på den kirkegård, der på grund af frygten for en koleraepidemi blev grundlagt i 1850'erne af den daværende byfoged Johan Rummelhoff.
På denne kirkegårdsvandring har vi samlet nogle af de bedste fortællinger og mest spændende gravsteder og beretter om en lang række af de mennesker, der var med til at forme Nykøbing og Mors.
Guidet tur på Nykøbing Kirkegård med en af museets dygtige historikere
Billetter skal købes online og forevises til guiden
Kirkegårdsvandringen aflyses i tilfælde af for dårligt vejr
Museum Mors er et statsanerkendt kulturhistorisk og geologisk museum med geografisk ansvar for Morsø Kommune. Museet blev stiftet i 1901 og flyttede i 1909 til Dueholm Kloster, hvor det stadig har sin hovedadresse og administration. Det gamle købstadsmuseum blev fra 1980’erne udvidet med flere afdelinger. Museet består i 2023 af Dueholm Kloster, Morsø Lokalhistoriske Arkiv, Fossil- og Molermuseet og Støberimuseet.